Hvem er jeg?
Jeg hedder Lykke Reichert. Jeg bor sammen med min mand Martin på en landejendom i Gislev, lidt syd for Ringe, midt på Fyn. Mit arbejde med hunde og heste betyder virkelig en hverdag med meningsfyldte og interessante timer. Aldrig er to dage ens. Jeg tog tjener uddannelsen efter berider uddannelsen, da jeg godt kan lide “rush’et” i restauranten. Jobbet som tjener er præget af glade taknemmelige gæster, og hvem vil ikke gerne fylde sin hverdag med det. Alligevel er det dyrene der vandt mit primære fokus, det bliver ikke mere berigende end arbejdet med dem.
Min hobby er scuba dykning. Det er er dejlig hobby som giver en masse ro og spændende oplevelser med og i naturen. Jeg elsker det drive der findes i storbyer, dejlig mad og vin, især portvin, i det hele taget er jeg vild med en aften ude. Jeg er, som mange andre, også fan af ferier, og her er det dykning der vinder frem for alt. Vægtløsheden, økosystemet, dyrenes måde at lade dig være en del af deres univers - dét sammenholdt med at man næsten kan glemme behovet for at trække vejret, er ægte samhørighed og ultimativ frihed.
Jeg synes det er vigtigt at finde en måde at leve sit liv, sådan så man får mest mulig god energi til at gøre de ting, man gerne vil. Nogle drømmer om at holde 25 års jubilæum på deres arbejdsplads, jeg drømmer om konstant at kunne bevæge mig frit rundt blandt de ting, der giver mening for mig.
Det kan lyde rodløst eller flyvsk i nogles ører, men jeg trives med det, og det er hér jeg leverer bedst energi og drive. Jeg keder mig aldrig, og jeg har hele tiden noget jeg synes der er fedt jeg kan tage mig til. Jeg tror på, at alle skal finde deres egen model, og at modeller kan ændre sig med tid, alder, oplevelser og erfaring. Man skal ikke være bange for at tage på eventyr -hvis det er dét man har lyst til. Lige så lidt skal man være bange for at holde ferie på sofaen, hvis det er dét man har lyst til. Jeg samler på energi for at kunne opretholde et overskud, så jeg kan levere den bedste udgave af mig selv.